søndag den 30. december 2012

Rigtig godt nyt haveår - Velkommen 2013

Jeg vil ønske jeg et rigtig godt nyt haveår - håber vi ses i 2013






Og så en lille gave fra min mand, så jeg kan lave lige rækker i min Cottage (urte) have i 2013

fredag den 28. december 2012

Cottagehaven - 2013

Cottagehaven
I 2013 vil jeg ha' meget mere Cottagestil i min have - har du lyst til at læse med?



Cottagehaven er en have hvor planterne skaber en frodig og uhøjtidelig stemning, en skødesløs, vild, og romantisk have, men også en have med dagligt arbejde. Selvom haven ser uhøjtidelig ud er der arbejde at gøre hver dag.
I ”gamle” dage var Cottagehaven det simple landliv, haven skulle kunne forsyne familien med grøntsager, frugt, krydderurter, æg m.m.  Efterhånden kom der også stauder, sommerblomster og klatreplanter til. Og gerne en blanding af blomster og spiselige grøntsager sammen. ( Jeg blander nu ikke selv blomster sammen med grøntsager, dog kan nogle grøntsager godt bruges, men mest fordi løvet eller blomsterne passer ind i staudebedet).
En god portion kreativitet skal der til for at opnår en frodig Cottagehave. Det er vigtigt at det ser lidt skødesløst ud, selvom bedene er plantet nøje til, og mange staude -og sommerblomsterfrø er drysset med gavmild hånd, for at få det naturlige udseende. Før var alt tilladt og alle planter tilladt, dog syntes jeg ikke at det passer med alle mulige farver sammen, så jeg holder mine staudebede i farver der harmonerer.
Høns er vigtigt i haven, dels er de hyggelige dyr og dels hjælper de med til at spise køkkenaffald m.m. Og som belønning får du friske æg.
Har du gamle krogede træer i haven er du rigtig heldig, for det passer perfekt til stilen, vi havde desværre kun et par træer i haven, men har i det sidste par år plantet en masse frugt træer, så mon ikke det hjælper lidt om et par år.
I Cottagehaven er et ikke kun planter der udgør stilen, det er også diverse elementer du bruger i havne, her skal det gerne være genbrug eller noget du selv har lavet så det kan ses. Hegn, skur, drivhus, stier, møbler m.m. og gerne i naturmaterialer med patina og ælde. Ikke færdigkøbte plasticmøbler og anden havepynt.






Stauder til Cottagehaven:
Akeleje, asters, daglilje, høstanemone, akanthus, iris, sedum, kæmpevalmue, julerose, lavendel, liljekonval, løvefod, pæon, primula, stokrose, storkenæb, stjerneskærm, solhat, ridderspore, stormhat, klokkeblomst, katost, ærenpris, rudbeckia, løvehale, lupin, røllike, phlox, pimpinelle, hosta, prydgræs med flere.

Sommerblomster og toårige planter til Cottagehaven:
Fingerbøl, hjulkrone, jomfru i det grønne, kantbæger, gaura, judaspenge, kornblomster, valmue, lathyrus, kvan, kæmpeverbena, tobak, tallerkensmække, morgenfrue, engsalvie, haveklinte, matrem, mjødurt med flere.

Frugt og grønt til Cottagehaven:
Frugttræer, frugtbuske, krydderurter, hvidløg, løg, ærter, salat, hindbær, jordbær, kål og alle mulige andre frugt og grøntsager.

Andre planter til Cottagehaven:
Akapanthus, canna, dahlia, allium, tulipan, og andre forårsløg.
Buxus både vild og formklippet og hække.






Andre ting i Cottagehaven:
Hjemmelavet hegn, stakit, skur, drivhus, sten, granit, fliser, zink, m.m.
Store tætte sammenplantninger – frodighed.
Selvsåede blomster og gerne variation hvor farverne harmonere.
Mos, patina, slid og ælde.
Grene og haveaffald (det vil jeg dog godt være fri for)
Brændestabler
Høns
Gamle haveredskaber (må godt ligge fremme) lanterne og gamle figurer.
Fuglebad, træstige, mange krukker med stauder, sommerblomster, krydderurter m.m.
Slyngroser, klatreplanter (klematis, humle og kaprifolie), buske m.m.
Her skal ikke være bar jord - derfor er det en super god ide selv at så stauder - så kan man rigtig "fråse" med beplantningen.


Højbede med frugt og grønt - så mangler jeg bare et par høns!

Vi har en frodig staudehave, men jeg ønsker at der bliver lidt mere Cottagehave over den. Så det må jeg i gang med i 2013. Hvilke haveplaner har du for det nye år?
Rigtig godt nyt haveår



torsdag den 20. december 2012

Rigtig god jul i havelandet

Alle jer i havelandet ønskes en rigtig god jul :) For nu er det nemlig juleferie SKØNT!






God jul

søndag den 16. december 2012

Andet end stauder og dog!

Ja det er jo mest stauder jeg skriver om, men i dag får I lidt andre billeder - håber det gå an. Men jeg indrømmer med det tøvejr vi har fået, ja så har jeg sået staudefrø i dag - jeg snød dog lidt for jeg stod i køkkenet og såede, for derefter at sætte potterne i drivhuset med lidt sne på. Rigtig god 3. Advent














Staudefrøbogen fra frø til staude - går rigtigt godt og er nu også begyndt at komme ud i forretninger - og den kan også bestilles hjem i din lokale Bibliotek

søndag den 9. december 2012

Sne, sne, sne

Sne, sne, sne mon vi ikke alle sammen kan skrive det i vores overskrift? hele landet er dækket af sne (tror jeg nok) Her har vi efterhånden fået nok, en tur i haven med kameraet og jeg fik disse billeder. God 2. Advent


Rosmarin i potte







husk at dække staudefrøene med sne




søndag den 2. december 2012

Sne kavalkade

Ja så kom sneen også til Nordsjælland (og sikkert alle andre steder i landet) lige meget hvor meget jeg elsker forår og sommer, ja så er sne altid smuk (så længe den er hvid) - Her følger en lille søndags kavalkade af billeder fra haven.













Har du sået staudefrø og de stå i drivhus eller under halvtag - så er det en rigtig god ide at dække potterne med SNE!
God 1. Advent