Hermed et lille vinter kursus om såning af staudefrø.
Høst frøene løbende hen over sommeren/efteråret, når de er modne. Læg frøene et tørt sted til de er helt tørre. Når frøene er helt tørre læg dem i kuverter, kaffefilter eller hvad du nu har til rådighed (ikke plasticposer) og læge dem et tørt, køligt og mørkt sted.
Du kan vælge at så ude fra september/oktober eller januar/februar. Eller du kan vælge at så inde/ude fra marts. Selv sår jeg ude fra september, da jeg ikke syntes at tiden er til det i foråret, (der er nok andet at se til) og så spirer frøene også efter naturens ”forhold” kulde/varme- varme/kulde.
Når du sår er det vigtigt at såjorden er gennemvandet.
Store frø dækkes med såjord. Bl.a. purpursolhat, violfrøstjerne, kæmpeskælhoved m.m.
Frø af høstanemone, hjortetrøst og ligularia dækkes med et godt lag såjord, for at holde ”frøene” nede.
Små frø dækkes ikke eller, dækkes med kun let med fint sand eller Vermiculite.
Frø der ikke behøver at dækkes er bl.a. klokkeblomst, fingerbøl, kongelys og kæmpevalmue.
Nogle frø behøver mørke for at spire bl.a Phlox / Floks. Så frøene og dæk med såjord, sæt en omvendt urtepotte over, så de ikke får lys, men luft og vand. Sæt dem fx under et halvtag.
Du behøver ikke et drivhus for at vinterså, dæk evnt. potterne med fiberdug, så fuglene ikke æder frøene.
Mange staude frø behøver en kuldeperiode for at spirer bl.a. stormhat, sølvlys og storkenæb.
Hvis vi får en vinter med sne, så dæk potterne med sne, det vil gavne spiringen.
Forår
I løbet af foråret, når småplanterne har fået deres første blivende bladpar, prikles de over i individuelle potter med alm. pottemuld. (som oftest kan du godt plante flere i samme potte, da der måske ikke altid er plads til alle de potter). Når planterne er store nok plantes de ud i bedet.
Mange stauder er også gode i krukker
Vent 3 til 4 uger før du begynder at gøde (gødning er ikke et must)
Mange stauder blomster første år, hvis de sås i efteråret. Bl.a. Riddersporer, purpursolhat, hjortetrøst m.m.
Dette er min måde at så staudefrø på og jeg er sikker på at der er mange andre måder at gøre det på, men disse ”opskrifter” virker for mig, måske du også kan bruge disse ”opskrift”.
Du er altid velkomme til at spørge
Det er skønt at så sine egne stauder (og sommerblomster), det koster næste ikke noget, kun tid, plads og tålmodighed. Man bliver’ i så godt humør, nå de små planter kikker frem i det tidlige forår. Og får man mange planter så er der mange steder hvor man kan bytte, måske venner og familie vil blive glad for nogle gratis planter. Der er flere gode bytte grupper på Facebook. Se også haven.dk
NB! Denne "opskrift" er på frø fra have... ikke købte frøposer, de skal måske sås anderledes.
Super fint kursus - jeg æd det hele fra ende til anden :o)
SvarSletJeg har netop idag vintersået 6 forskellige stauder, både haveindsamlede og indkøbte - jeg såede dog kun halvdelen af hver portion, bare i tilfælde af at det ikke vil lykkedes, så har jeg stadig en halv portion til forkultivering.
Livrem og seler til den glade amatør ;o)
Kh Helle
Jeg prøvede at så nogle i foråret hvor kun halvdelen lykkedes, så håber på bedre held en anden gang. Tak for kurset - jeg må prøve igen efter din opskrift :-)
SvarSletHej Anne Gine
SvarSletDet var super godt, lige hvad jeg manglede. Jeg har netop taget frø fra sølvlys i dag og sået i en lille potte, plejer de at komme op hos dig?
Purpursolhat spreder jeg blot ude i bedene, ved ikke rigtig om det er nok.
Gode råd modtages altid gerne. Jeg synes nemlig heller ikke, der er tid til at så om foråret eller plads til at have det ståenden.
Rigtig godt kursus. Det er godt med nogle fif, for de der frøsåninger af stauder driller af og til ;-)
SvarSletHilsen Ina
http://annasplads.dk/
Super - super! Jeg har lige sået 3 stauder, men var lidt i tvivl om det var for sent... nu tror jeg på det ! :o)
SvarSletHerligt, Anne Gine. DU er en knag!
SvarSletDu har beskrevet nogenlunde, som jeg har gjort i løbet af septembr til nu. Det trøster mig, for jeg ved, du har stor succes med det, du går og laver.
Jeg gemmer resten af såningen til januar/februar og gør i øvrigt lige som Helle. Livrem og seler. Man er jo nybegynder i Den Helbredende Have! Mht. staudesåning i hvert fald!
OG har brug for successer. :D
Jeg kan i øvrigt anbefale at genbruge halve toiletruller til prikling, hvis man ikke vil bruge mange penge på Jeffrypots o. lign.
Ellers er der den der potmaker, hvor man ruller aviser...
Kursus kan evt. ses her:
http://denhelbredendehave.blogspot.com/2011/03/kursus-i-avis-potning.html
Kram fra Marianne
tak for jeres søde kommentar:) håber I får helt med at så stauder:) Anne Gine
SvarSletTusind tak for fint kursus i såning af frø.
SvarSletJeg skal for første gang prøve at så frø fra stauder, så jeg er virkelig glad for dine gode råd, som jeg vil tage og gemme. Det kan måske hjælpe mig på vej til et godt resultat.
Dejligt med lidt gode råd om såningens kunst. Jeg har ikke prøvet at så staudefrø om efteråret, men vil helt sikkert prøve, hvis bare det ikke er for sent for i år...
SvarSletFrk. Anemone... du kan sagtens så ude hele vinteren:)
SvarSletLandbohaven - ja håber du kan bruge "opskriften"
1000 tak for Duehovederne, søde blomsterveninde!
SvarSletDet var godt husket! :D
Dejlig weekend til dig og gemalen!
PS. al godt ønskes du med pc og harddisken.
Marianne
Den Helbredende Have
Tak for kurset, jeg har i løbet af sommeren taget/fået nogen frø fra venners stauder (præcis som jeg plejer)- og i ÅR SKAL JEG ALTSÅ ha' dem sået - jeg har ikke nået det endnu, men håber at i januar/februar.................
SvarSletTak Marianne; Min PC er under rep. det var en grim "virus" den fik. håber du bliver glad for frøene:)
SvarSletSussi; du kan sagtens så i januar/februar...:)
God weekend derude:)
takker for de kloge ord.. lidt til overvejelserne
SvarSletfortsat go' weekend