Sådan en regnvejrs dag, er det jo oplagt at planlægge lidt nyt til haven. Og det er her I kommer ind. Jeg skal bruge nogle klatreroser (gerne flere slags). Og med diverse bøger, Internettet m.m. syntes jeg det er lidt svært.
Roserne jeg søger har selvfølgelig nogle "krav"
1. Den skal vokse hurtigt og blive kæmpe stor:) (små beskedne ønsker ikk')
2. Den skal være rosa/pink
3. Den skal være remonterende
Duften på denne er ikke så vigtigt, da den skal stå op ad et plankeværk, i et 3 meter "dybt" staudebed. jeg trænger til noget der klatre på et kedeligt plankeværk, derfor vil jeg ha' en rose og klematis:)
Nogen der kan hjælpe med navnet en god en?
Jeg skal også bruge flere roser som ovennævnte, de må godt dufte, da de skal være tæt på hvor jeg går forbi mange gange om dagen:)
Nogen der kan hjælpe med navnet på nogle gode roser? også gerne rosa/pink
Det var ikke min mening at så stauder indendørs i år, men man har jo et standpunkt til man tager et nyt.:)
Såjorden stod klar i potter udendørs, til jeg skulle så de sidste stauder UDE, men nu har jeg taget dem ind til optøning, så mon ikke det kan blive til staudesåning i aften. he he.
og min staudefrøbog skrider rask frem, kan dog godt se at der skal tages mange billeder af stauder til sommer:)
Husk min Give Away bliver trukket i morgen søndag kl. 10.00
Jeg kan desværre ikke hjælpe dig, jeg ved ikke noget om roser... andet end at de er smukke :o)
SvarSletMen jeg kan da lige forestille mig et plankeværk dækket af de skønneste roser og clematis :o)
Håber du får hjælp fra de andre bloggere... det ved jeg du gør ;o)
Ha en go dag...
Hej Anne Gine
SvarSletMm Alfred Carrier er altid et godt bud, den vokser kraftigt, men den er nok mere hvid en rosa.
Penny Lane er så smuk og velduftende. Så er der Gerbe rose, den har jeg ikke selv, men har tit ønsket den. Du kan kigge på mine fane med roser, hvis du har lyst, der er lidt klatreroser. Ellers er det en god idé at kigge på enten roses.dk eller rosenposten.dk eller rosertilhaven.dk
Hilsen
Lisbeth
Jeg sidder og leder efter nogenlunde det samme. Lykkefund er en af dem jeg overvejer, den er dog hvid og Mm Alfred Carrier tror jeg også at jeg går efter. Jeg er igang med Ernst Jensens rosenbog og håber der at finde de rette guldkorn.
SvarSletGod jagt til dig, glæder mig til at høre hvad du når frem til.
Kan høre( læse) at vi er en del som kigger efter klatre roser. jeg lånte en del bøger på bibliotektet i efter året om klatre, var til foredrag m m. det gør det bare ikke nemmere.
SvarSletClaus Dalby skrev her for nylig om en( ja navnet er selvfølgelig væk nu)så det bliver spændende hvad vi hver især vælger .Vil følge det spændt.
Hilsen Helle
Du er allerede godt hjulpet vej med gode internet adresser......me pas på - man bliver helt "syg" af de skønne billeder og ønskesedlen bare vokser og vokser.
SvarSletGlæder mig til at se hvad du vælger :o)
Hej Anne Gine
SvarSletJeg er meget, meget begejstret for min Willestrup (Eden Rose), der er sart rosa og sagtens burde kunne klare et plankeværk på et par meter. Du kan evt. se billeder af den på min plante-blog (http://signesplanter.blogspot.com/) under 'Roser'.
Jeg har også Gerbe, der er mere rosa, og som jeg også synes er ret fin - den kan komme endnu højere op. Og så ønsker jeg mig både Mm Alfred Carrier, der også bliver rigtig stor (men næsten hvid), og som allerede er nævn flere gange og desuden den meget velduftende rosa Nahéma.
Håber det kunne inspirere lidt. Mht. de mere kraftige pink, har jeg desværre ikke nogle gode bud.
Glæder mig til at høre, hvad du finder frem til :-)
Knus Signe
Tak for hjælpen ( hvis der er andre bud modtages de gerne)
SvarSletmen har tjekket diverse roser og syntes at Mm Alfred carrier, penny lane, gerbe og nahema er super skønne og passer vist mit behov... uh hvor er det svært med alle de skønne roser. Lykkefund har jeg haft flere af, men solgte dem igen, jeg er mere til de fyldte roser:) Anne Gine
Ja, jeg er jo helt vild med min New Dawn......den er altså fantastisk smuk og blomstrer længe. Jeg elsker de sart rosa blomsterhoveder og ikke mindst mængden af dem.
SvarSletKnus Dorthe
Tak. Der en del der har nævnt New Dawn, har den i havne, men den er noget skravlet her:)
SletJeg havde lige skrevet en længere beretning om rosenvalg, da det forsvandt! Øv! Om igen.
SvarSletJeg er har 22 engelske og moderne roser samt 15 historiske sammen med masser af andre planter i min lille have på 200 m2. I sensommeren 2011 skulle jeg selv vælge 3 klatreroser, så jeg har været igennem samme proces som du. Mine kriterier lignede dine til forveksling. Blot skulle de 2 af dem stå et sted, hvor der ikke er fuld knald på solen hele dagen. Så de skulle være lidt skyggetolerante.
Inden jeg fortæller hvilke 3 jeg valgte og hvorfor, vil jeg advare dig lidt mod Nahema. Jeg plantede 2 stk. to forskellige steder i min have i slutningen af sommeren 2009. De har været en stor skuffelse. Jeg har kun et eksemplar tilbage, som jeg flyttede i slutningen af sidste sæson, men den ligner kun en lille forkølet pind. Den får muligvis en over nakken med spaden til foråret. Min havenabo, Gro, har også et eksemplar i samme alder. Den har klaret sig bedre end mine, men er stadigt kun på størrelse med en lille buskrose.
Jeg valgte Awakening, som er en nær slægtning til New Dawn, til at stå på et hjørne til mit lille havehus. Den blev plantet 13. august 2011 og nåede at vokse og sætte flere meget smukke blomster, inden frosten satte ind. Den havde sågar et par blomster i december. Den har blanke smukke blade, en fin duft, er lyserød og fyldt og vil frem her i livet. Den lover godt.
Dernæst valgte jeg en tysker, som jeg havde set i blomst på Aldershvile Planteskole, og som jeg var meget betaget af. Den er lavet af Tantau og hedder Giardina. Den blev plantet i et stort rosenstativ den 25. august, og ser også ud til at ville opad. Den får meget store, kuglerunde, lyserøde, duftende blomster. Efter min mening meget, meget smuk. Den tegner til at blive en smuk og kraftig rose.
Til sidst - men ikke mindst - plantede jeg 2 stk. Madame Alfred Carrière den 4. september 2011 ved en rosenbue ved indgangen til min have. Jeg har lavet et indlæg om denne rose på min blog for ikke så længe siden, for tror nok at det bliver alt for meget med 2 stk. på den bue. Det er ikke en "Dalby-bue" :0) Men det er en henrivende og kraftig rose med en forrygende duft. Alle roser er stedseblomstrende eller remonterer. Madammen og Awakening kan tåle er skyggetolerante.
Tak for alt det du har skrevet. Der er flere der har anbefalet New Dawn. Jeg har den i haven, men syntes den er et skravl her. går det mon an at klippe den helt ned, og så måske håbe på at den bliver kraftigere:) Tak for hjælpen Anne Gine
SletKære Anne Gine
SletJeg ville nok vælge Awakening, som er mere fyldt og dufter af mere. Ja, forsøg du bare med at klippe den ned. Der stod på en New Dawn i skellet til min havenabo. Faktisk kunne vi på et tidspunkt ikke hitte ud af, om det var hendes eller min. Den blev klippet langt ned, men kom sig fint igen. Det viste sig at være hendes, men nu har hun fjernet den og sat Constance Spray i stedet.
Mange tak for dit svar. Jeg har fået et gavekort vedr. mit 10 års Jubiii på mit job, og det skal omsættes til roser og klematis:)Det er ikke nemt at vælge, men et er sikkert, jeg klipper New Dawn helt ned sidst i april, så må jeg se hvordan den arter sig:) Endnu engang tak for dine råd:) Anne Gine
SletPS: Jeg ved godt, at der flere steder står, at Gerbe er remonterende, men tror det er en sandhed med modifikationer.
SvarSletJeg hører til dem, som synes, at roser skal dufte af noget. Jeg har også en opstammet Willestrup, som er meget smuk, men dufter gør den kun, hvis du har en fin næse :0)
PPS: Ved godt at det er lidt selvmodsigende, men mit blogbillede er faktisk Nahema - taget med mit mobilkamera :0) Rosen er da smuk, men en klatrerose - næ nej. Ikke på disse kanter.
SvarSletÅåååh - her troede jeg jeg havde besluttet mig for Splendens (Arvensis) - og så kommer Madame Alfred Carrière lige ind fra højre og overtager førertrøjen....
SvarSletHvor mange mon der skal til et stakit på 1½-2 meter? 3?
ja der er nok at vælge imellem:) hvor mange der skal til pr. meter ved jeg desværre ikke, men det kommer nok hurtigt til at blive flot, hvis man planter tæt... tæt :) Anne Gine
Slet@ Mette, Kun 1. Den bliver kæmpestor. Jeg har også Arvensis Splendens. Den er ny i min have, men jeg ved, at den bliver enooooormt stor. Den blomstrer kun 1 en gang. I modsætning til Madame Alfred Carrière :-)
SvarSletGerbe rose kan det hele. Jeg fik den en gang med hjem, sådan lidt som et sidekøb, da jeg have en amok-tur hos Rosenposten. Den blev sat ret utaknemmeligt på et hjørne af huset. Siden har den i vækst overhalet adskellige andre, der er ældre og har bedre placeringer Den blomstrer hele sommeren og har en skøn duft.
SvarSletJeg har nogle stykker af dem nu, og hvis jeg finder en plads mere, så kan den nemt vinde igen.
tak for din kommentar:) ja der er mange skønne roser:) Anne Gine
Slet